Dit klimavalg i køkkenet

onion-647525_1280 fri retjpg

Oprindeligt posted 20. dec. 2016

Gør noget ved råvarerne, det vil sige MADEN

Råvarer og opvaskemidler er de to vigtigste ingredienser, som kan skade miljøet i et storkøkken. Du ved måske at du gøre en stor indsats for klimaet ved at servere mindre rødt kød og flere grønsager, men vidste du at du kan gøre lige så meget ved at forebygge madspild?

Jeg var med til Miljø- og Fødevareministeriets konference ”Mindre madspild fra jord til bord” for at lytte til, hvor det er vigtigst at sætte ind. Det jeg fik ud af konferencen var:

  • Det svære ved skabe mindre madspild er at gennemføre ændringer i praksis, for rigtigt meget af grunden til madspildet sidder i hovedet på dig selv. Det er en konklusion fra ”Madspildsjægerne”, et projekt på Teknologisk Institut. Hvert storkøkken de har besøgt og gennemgået har kunnet reducere madspildet med mellem 15 og 60 %
  • Målt pr kg er effekten størst ved at spare på kød- og mælkeprodukter
  • Af frugt og grønt er der i gennemsnit flest kg, der kan forebygges og spises i stedet for at blive kasseret.

Alt i alt er der muligheder for at gøre en god klima- og ressourceindsats ved at udnytte råvarerne bedre, uanset om du er grossist eller kok. Nogle gange er det en snak med din leverandør, der kan gøre forskellen. Leverandører af grønt betragter fx løg uden den brune tørre skal yderst, som andenklasses varer; men storkøkkener betragter dem som gode råvarer, fordi de er hurtigere at gøre klar til maden.